Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, Karriere, kreativitet, Samfund

❤️ Året der gik ❤️

Vi har rundet december, og det er for alvor blevet rigtig koldt. Endnu et år er næsten gået, og deraf kommer en nødvendig refleksion over året der gik. 2016 har været et dejligt år for mig. I det store hele i hvert fald. Jeg flyttede igen. Men denne gang til MIT EGET HJEM. Jeg mødte nye mennesker. Gik rigtig meget i byen. Afsluttede endnu en uddannelse, og fik et semi fast job(halvanden måned endnu). Blev veganer. Tilbragte to uger i London. Tilbragte utrolig meget tid på de sociale medier. Skabte et nyt netværk i min by, og læste nogle gode bøger. Var medskaber af en skrivegruppe, og brugte meget tid på pendlerlivet. Jeg skrev mails til mennesker jeg ikke kendte, og fik en god respons tilbage. Jeg oplevede stresssymptomer op til flere gange, trak vejret og kiggede indad. Jeg sagde nej til ting der krævede for meget af min energi, men sagde ja til Alive festival, Ungdommens Folkemøde og Harry Potter festival ❤️

Det var også i 2016 at det gik op for mig, at jeg bestemt ikke er alene i min frustration over hvor jeg passer ind, og at vi er mange der egentlig bare gerne vil havde lov til at være gode nok som vi er, uanset hvad vi laver. Vi lærer at vi kan få det hele. Og det er jeg overbevidst om, at vi kan. Men vi skal selv finde frem til ”hvad det hele er”.

I næste måned fylder jeg 33. Som 15årig var jeg overbevidst om, at jeg skulle være advokat. Som 23årige at jeg skulle arbejde på et forlag og være forfatter. Jeg ved ikke præcist hvad 2017 kommer til at bringe, men jeg ved det kommer til at betyder et nyt frivillig job, ture til København og helt sikkert oplevelser med en masse dejlige mennesker. Og måske arbejdsløshed igen. I hvert fald for en stund.

Samskabelse var et ord jeg blev introduceret i 2016 i forbindelse med et møde på Randers bibliotek. Og jeg kan lide det! Fordi det handler om mennesker, og det handler om fællesskab (måske har jeg hørt om det før, men jeg har ikke tænkt videre over det) og det kendertegner mit 2016 vældig godt. ”Samskabelse retter et særligt fokus på en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler ny velfærd”(frivilligrådet.dk). jeg tror ordet samskabelse kommer til at betyder rigtig meget for mig i 2017 ❤️

Posted in anmeldelse, Bøger, Inspiration, Uncategorized

Am I Normal Yet?

“Everyone’s on the cliff edge of normal. Everyone finds life an utter nightmare sometimes, and there’s no ‘normal’ way of dealing with it… There is no normal, Evelyn.”

Do you ever worry you’re being a teenager wrong?” I thought of the last three years. “I KNOW I’m being one wrong.” “I mean, what’s wrong with finding songs glorifying domestic violence offensive? What’s wrong with finding live music too loud? What’s wrong with a nice cup of tea and a chat?

Som barn, og som teenager, følte jeg mig altid som den mest underlige i verdenen. Jeg følte ikke jeg passede ind nogen steder og i perioder ønskede jeg desperat at være som alle andre. Jeg tror det er en meget normal følelse(og hvis det er tilfældet, så var jeg nok ikke så meget udenfor som jeg troede jeg var), og noget de fleste har prøvet.

Men hvad hvis jeg nu havde en form for psykisk lidelse oveni? Som OCD f.eks. I bogen Am I Normal Yet? af Holly Bourne forsøger Evie, der har sygdommen OCD, at være ligesom alle andre.

“Do you ever wonder,” he asked, “how we decide what’s mad and what isn’t? There’s so much crazy stuff in the world – everything’s a mess most of the time – but then people who can’t handle it are called mental and have films made about them… But what if they’re just reacting to the weirdness of the universe? Isn’t it more weird to just think everything’s okay, when it clearly isn’t?”

Evie vil så gerne leve et “normalt” teenager liv med alt hvad det indebærer, og da vi møder hende i starten af bogen, er hendes medicin blevet kraftig reduceret, og hun skal starte på en skole, hvor stort set ingen kender til hendes “hemmelighed”. Hun bliver venner med Amber og Lottie, som hun starter “The Spinster Club” med.En klub hvor pigerne mødes for at diskuterer feminisme. Bogen er den første i en serie af tre (plus en novelle),hvor vi først følger Evie og dernæst Amber. Den sidste bog handler naturligvis om Lottie. Jeg har kun læst den første indtil videre, men ser frem til at læse de andre bøger i serien.
Serien tilhører Young Adult genren og selvom jeg ikke ligefrem er målgruppen, kan jeg alligevel relaterer til mange af de ting karaktererne går igennem. Og så formidler bogen emnerne OCD, og feminisme på så fin og indlevende en måde, at man ikke kan undgå at lære noget 🙂
Posted in Bøger, kreativitet

”A Monster Calls” – en boganmeldelse

Monster

En roman af Patrick Ness, efter ide af Siobhan Dowd

Original titel: ”A Monster Calls”

“Stories are important, the monster said. They can be more important than anything. If they carry the truth.”

Selvom jeg læser meget, er der egentlig meget få bøger jeg giver 5 stjerner på Goodreads. Og det samme gælder bøger der kan efterlade mig med tårer i øjnene. I en bus på vej mod Aarhus i går, læste jeg den sidste side i bogen Monster af Patrick Ness. Jeg har været lidt længe om at læse den af en eller anden grund, men måske skyldes det bogens tema mere end bogens længde. For med de omkring 200 sider hører bogen ikke til de lange af slagsen. Monster er historien om drengen Conor og et Monster. Monsteret dukker op præcis kl.00.07. Monsteret er skabt af Conor selv. Er en manifestation af hans vrede og desperate forsøg på at accepterer et tab som intet barn bør opleve.

“There was once an invisible man who had grown tired of being unseen. It was not that he was actually invisible. It was that people had become used to not seeing him. And if no one sees you, are you really there at all?””

Monster er en historie om mange ting; det er en historie om tab og et møde med døden. Det er også en historie om konfliktskyhed, om ikke at sige sandheden og om hemmeligheder. Men først og fremmest er det en historie om overlevelse. For hvor går vi hen hvis vi ikke kan tale med nogen om hvordan vi har det?

IMG_0903 (2).jpg

“Sometimes people need to lie to themselves most of all.”

Monster er måske en børnebog, men alle gode børnebøger kan læse af voksne, og dette kan denne i særdeleshed.

“Your mind will believe comforting lies while also knowing the painful truths that make those lies necessary. And your mind will punish you for believing both.”

Sproget er eventyrligt, og dyster. Bogen er utrolig plotbaseret, og der sker meget på få sider. Men på intet tidspunkt følte jeg det gik for stærkt, og på intet tidspunkt følte jeg at noget af det var ligegyldigt. De ting Conor gennemgår i historien er alle væsentlige, og støtte op om bogens hovedtema. Endnu et plus ved bogen, er de fine illustrationer tegnet af Jim Kay, som også har lavet illustrationerne til de nye illustrerede udgaver af Harry Potter, hvor de to første indtil videre er udkommet.

Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Samfund, Seje mennesker, Uncategorized

Tidlige morgener, og hvorfor jeg bliver boede i Randers lidt endnu ❤️

De dage hvor jeg har fri står jeg ofte tidlig op alligevel. I virkeligheden er morgenen min yndlingstid på dagen, og de bedste morgener er dem, hvor jeg tager mig tid til at lave en kop kaffe eller te, og sætter mig ned med min notesbog for at skrive ”morning pages”. ”Morning pages” er en skriveøvelse, hvor man bare skriver lige hvad der falder en ind. Det er meningen at man skal skrive 3 sider, og det forsøger jeg at overholde, selvom det ikke lykkedes hver morgen. Der er også morgener hvor jeg slet ikke får skrevet(særligt dem hvor jeg skal op kl.5).  Selvom jeg gerne ville kunne praler af(hvorfor egentlig?) at jeg er typen der går sent i seng (dette sker oftest kun hvis jeg har været i byen) og sover længe, så er det lige omvendt. Jeg elsker at gå tidligt i seng, og vil gerne tidligt op om morgenen. Jeg er blevet kaldt bedstemor/gammel mere end en gang, og ja det er da lidt bedstemor agtigt at gå tidligt i seng som 32 årige.

Det er særlig vigtigt for mig som dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har brug for langt mere ro og søvn i vinterhalvåret end ellers. Det er vist ikke så usædvanligt, men alligevel.  Efteråret(som jeg vist har nævnt tidligere) er min yndlingsårstid. Jeg synes det er koldt, selvfølgelig gør jeg det. Og ja det er en smule irriterende at være mere træt end ellers. Men for mig er det kun naturligt at vi(jeg) ikke har helt samme energi som i sommerhalvåret. Og det er den perfekte undskyldning for mere indendørs hygge, som læsning, tv-serier, te drikning og diverse projekter(mere om det lidt længere nede).  Og lige nu kunne det ikke passe bedre. De sidste mange måneder er der sket en masse gode ting, som jeg selvfølgelig bare måtte med til 🙂 Lige fra Thyalive, Ungdommens Folkemøde i København til byture, familiekomsammen og besøg fra London. Jeg prøver at være med til alt, med det resultat at jeg ender med at få for lidt tid til mig selv og dermed bliver til en lidt småirritabel og gnaven Malene (man er vel ved at være gammel? Eller måske bare udadvendt og introvert på samme tid). Jeg forsøger med det der balance halløj, men jeg er virkelig ikke god til det. Håber jeg finder den på et tidspunkt.

Randers er en interessant by at bo i, fordi jeg ofte skal forsvarer byens dårlige rygte. Jeg er sikker på det har haft noget på sig, men jeg ser Randers som en by med potentiale. Hvis de mennesker der bor her forsøger at gøre noget for at skabe liv i byen. Jeg har debatteret en del med mig selv om, hvorvidt jeg skal se at komme væk fra byen så hurtig som muligt, eller om jeg skal forsøge at arbejde med det der er i byen. Da jeg var på Ungdommens Folkemøde i København i september, mødte jeg en utrolig skøn kvinde som synes det var spændende at jeg boede i Randers(hun havde sjovt nok også været på Thyalive, verdenen(Danmark) er virkelig lille), fordi hun interesserede sig meget for hvilke potentiale de mindre byer har, eller de såkaldte provinsbyer, og det man kalder udkants Danmark. Og det har jeg tænkt en del over, særligt i overvejelserne om for og imod i forhold til at bo i Randers.

Jeg tror meget på individets eget ansvar i forhold til at omgive sig med det man gerne vil/lave de ting man gerne vil (i dette tilfælde var det så skrivning) og jeg kom frem til at jeg i det mindste måtte forsøge at sætte gang i noget i Randers. Så det første jeg gjorde var, at tage kontakt til en jeg ved, har haft gang i noget skrivehalløj i byen tidligere på året. Efter en kaffe aftale med ham, ser det ud til at der kommer gang i noget inden så længe. Jeg tror virkelig på, at der er utrolig meget potentiale udenfor de store byer, og det hele handler rigtig meget om at finde de mennesker(selvom der måske kun er et par stykker), som gerne vil det samme. Og Randers har faktisk potentiale (og har også bevist det) til at være kendt for andet end kriminalitet og Mokai.  I 2015 blev Randers f.eks. kåret som Danmarks bedste læsekommune(ud af 12 kommuner), pga. projektet ”Nordbyen læser”. Hvilket jeg ikke tror ret mange ved. Jeg gjorde i hvert fald ikke før jeg flyttede til byen. Fordomme er der nok af, men hvis man rent faktisk kigger lidt nærmere, så findes de gode initiativer over alt 🙂 Jeg glæder mig til at se hvad der kommer til at ske, jeg tror i hvert fald at der kommer noget rigtig godt ud af at skabe noget i fællesskab. Også i Randers 🙂

God onsdag aften ❤️

 

Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Samfund, Seje mennesker, Uncategorized

Om lidt er sommeren forbi, men heldigvis er september på vej.

Om nogle få dage siger kalenderen september måned, som er min absolutte yndlings måned. August er simpelthen fløjet af sted, og jeg kan tænke tilbage på en skøn måned med festival i Thisted(Thyalive) – en festival som har gjort mig til festivalgænger(det troede jeg faktisk ikke jeg var), og som helt sikkert skal besøges næste år også, et nyt job som er spændende, lærerig, udfordrende og upraktisk i forhold til weekend og aftenvagter. Jeg arbejder heldigvis kun 30 timer i gennemsnit, så nogle uger skal jeg kun arbejde 3 dage hvilket efterlader en del tid til andre ting; herunder på flere besøg i Aarhus blandt andet i forbindelse med festugen. Jeg tror at Kulbroen bliver mit nye hæng ud sted i Aarhus. Mit første rigtige møde med kulbroen(jeg har gået forbi flere gange) var til et arrangement som “Rethink Activism” stod bag sammen med “Sager der Samler” i går søndag. Arrangementet bestod af små oplæg fra forskellige ildsjæle i Aarhus, og det gav mig et lille puf til at komme i gang med noget af alt det jeg gerne vil, så det var utrolig inspirerende! Der findes utrolig mange ildsjæle som bare gør noget fremfor at vente på at beslutningstagerne skal gøre det, og det er så dejligt at se. Jeg bliver vildt glad af det, og selvom jeg de sidste par uge har været meget træt og har mærket forskellige stresstegn komme snigende, så er jeg alligevel glad for at jeg valgte at bruge min søndag på Kulbroen i Aarhus. På fredag kan man finde mig på Kulbroen, hvor jeg har meldt mig som frivillig til at stå i baren til Kulbroens første festival, som jeg tror bliver noget så hyggeligt 🙂

I august har jeg lyttet en del til den her

Og denne her

Den her

Og ikke mindst den her

 

I september ser jeg frem til at købe den her, gå lange ture i skoven, få oparbejdet en god yogarutine, være frivillig på kulbroen, og et gensyn med København.

Posted in Blogging, Inspiration, kreativitet, Samfund, Writing

Julia Lahme: Om digital kommunikation og ord (mit yndlingsemne) ❤️

I vores meget digitaliserede verden, og med det store fokus på os selv i form af selviscenesættelse og pænhed kan man fristes til at påpege alt det overfladiske og ligegyldige ved internettets muligheder(til gengæld hepper jeg på dem der tør være ærlige og fremvise de knapt så pæne ting). Og det gør jeg da også selv, fordi hvor trist er det ikke lige, at sidde til en familiefødselsdag eller en fest med vennerne, og se hvordan langt de fleste sidder med deres mobiler fremme? Nærværet forsvinder i hvert fald for mit eget vedkommende, og jeg tænker også det sker for andre.

Men alting har jo en bagside, og det der opvejer den side er det, vi får ud af vores tilstedeværelse online. Da jeg var 15år(tror jeg – vi havde en stationær computer, og internet via telefonstikket) brugte jeg meget af min tid foran computeren. Jeg havde ikke ret mange venner i virkeligheden, men til gengæld elskede jeg at møde nye mennesker online. Jeg fandt nye pennevenner, deltog i diskussioner på forskellige forummer og læste Jane Austen og L.M.Montgomery fanfiction. Internet venner er bestemt(og åbenlyst) ikke det samme som ”virkelige” venner, men de gør ensomheden nemmere tror jeg. I dag ville jeg aldrig kunne nøjes med online venner, men jeg har mødt nogle af mine bedste venner via internettet, både herhjemme og i udlandet.

Fornyelig modtog jeg et nyhedsbrev fra Julia Lahme angående internettet som kommunikationsmulighed. Hun mener at verden ikke bare er blevet digitaliseret, men tekstualiseret. Hun skriver blandt andet:

”Men det vigtigste at huske, er at al digital kommunikation begynder og slutter med et ord. Vi søger med ord, vi kommunikerer med ord, og selv den korteste Facebook opdatering er nødt til at blive skrevet med præcis de ord, der rammer mest, bedst og renest”

og ”…informationsflowet ikke er noget som sker for os, eller på os, det er rent faktisk noget, vi deltager i, ikke blot ved at læse. Nej, vi deltager ved at skrive. Fra webshops til hashtags, fra søgeord til kampagner – alt begynder med ordet. Uanset hvor billedbåren, du oplever kommunikation som i denne tid, er det slet ikke billederne, der er det vigtigste. Hele den digitale kommunikation hviler nemlig på ord. På bogstaver”.

Jeg synes det er så fint beskrevet, og det er nok også derfor at jeg selv startede den her blog(først på engelsk, senere på dansk), fordi det giver mig mulighed for at deltage i stedet for bare at læse(og på den måde stå på sidelinjen).  Jeg har nok sådan et kærligheds-had forhold til internettet, og derfor tror jeg pauser fra det indimellem er en rigtig god ting 🙂 Hvilket også er planen i dag; hvor først en familie fødselsdag, og dernæst en tur til Aarhus venter ❤️

 

Posted in Inspiration, Karriere, kreativitet, Seje mennesker, Uncategorized

Frygt vs. mod – det hænger da sammen?

Jeg har altid været mere bange for at gå glip af noget(som dygtige Emma Martiny også siger i et interview her ),end for at fejle. Jeg er derfor med masse af energi, sprunget ud i mange forskellige projekter i løbet af mit liv. De seneste par år er jeg dog blevet mere forsigtig, og det skyldes at jeg i så lang tid gik arbejdsløs efter jeg blev færdiguddannet i 2013, hvor jeg led rigtig meget under uvisheden om hvad fremtiden ville byde på. Hele tiden havde jeg hængende over hovedet at tiden bare gik, og at jeg på et tidspunkt ville miste min ret til dagpenge hvis jeg ikke fandt et job indenfor 2år. Derfor er jeg lidt mere påpasselig med at hoppe ud i noget nyt, før jeg har nok penge på kontoen til at ”klare” mig hvis det går galt.

De fleste vil opleve at være styret af frygt i et vist omfang på et tidspunkt i løbet af deres liv. Frygt forhindrer os i at gøre dumme ting(gør den? 🙂 ), men den forhindrer os desværre også i at springe ud i ting, som vi virkelig gerne vil. Jeg tror ikke på der findes mennesker der aldrig føler frygt, men jeg tror der findes mennesker som gør ting til trods for alarmklokker der bimler og bamler fordi det er så skræmmende at se sin frygt i øjnene(På et højskoleophold med Dansk Studie Center i Mellemamerika, var der en episode med noget bungy jumping, hvor jeg måtte skubbes ud, fordi jeg flere gange havde taget tilløb til at springe, men ikke kunne fordi jeg var så bange. Måske burde jeg ikke være blevet skubbet ud, men jeg er glad for at jeg blev det. Nogle gange skal jeg skubbes ud i situationer jeg er bange for).

Nogle gange ender det ikke så godt, andre gange er det det helt rigtige.  Men jeg tror virkelig på, at er man bange nok, så er det fordi der er noget om det; der er en retning at gå, og en komfortzone at springe ud af.  Jeg har selv gjort det flere gange og det kan virkelig anbefales, for fuck hvor føler man sig sej efterfølgende 🙂 (generelt er det bare sejt at indrømme sin frygt uanset om man gør noget ved det eller ej).

Men jeg har også valgt ikke at gøre noget som jeg virkelig gerne ville, fordi jeg netop var bange; Da jeg skulle vælge side/suppleringsfag på universitetet, ville jeg gerne læse journalistisk formidling, fordi jeg brændende ønskede at få værktøjerne til at skrive ”rigtigt”, men jeg valgte at lade være, fordi jeg var bange for at jeg ikke var dygtig nok alligevel, og at det så var spildt. I bagklogskabens lys kan jeg sagtens se at det ville havde været det perfekte valg. Men samtidigt er det noget af det, som har gjort mig klogere på, hvorfor det netop er så vigtigt at prøve, fremfor helt at lade være.

Og da jeg afsluttede min uddannelse var det planen at flytte til København, og jeg havde endda fundet et sted at bo. Men igen, blev jeg bange; tænk nu hvis det ikke lykkedes mig at finde et job derover alligevel, så var jeg jo nok nødt til at flytte tilbage, og hvad vil andre så ikke tænke? Jeg er ikke længere så afhængig af hvad andre synes om mig, nu handler det mere om at jeg selv kan stå inden for det jeg gør 100 % (fordi jeg tænker meget mere fornuftig nu end jeg gjorde da jeg var yngre), der skal ikke være nogen halvfærdige løsninger. På den anden side så tror jeg (for det meste) på, at hjertet fører os derhen hvor vi skal være 🙂 Men jeg er glad for min frygt, for hvis jeg aldrig var bange kunne jeg heller aldrig være modig.

Mens jeg venter (som om!) på at blive mere modig lader jeg mig inspirerer af seje mennesker der gør vigtige inspirerende ting, som her og her.

 

Rigtig god torsdag aften 💛

Posted in Bøger, Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Lifestyle

I al almindelighed ❤️

De sidste par dage har jeg tilbragt hos mine forældre ude på landet. Her har jeg nydt solen, drukket kaffe på terrassen, fået fornyet min kærlighed til dansk litteratur og glædet mig over hvor fint og finurligt det danske sprog er(tak Katrine Marie Guldager). Jeg har også sagt hej til en flok heste, fotograferet og lagt planer for nye kreative projekter. Jeg har kigget på blomster i vejgrøften (og blevet stukket/bidt af et mystisk dyr), gået en lang tur med en sød hund og plukket hindbær i haven.

IMG_0616

Jeg har også nydt at lytte til et interview med Elizabeth Gilbert, bagt vegansk pizza, talt længe med mine forældre, blevet inspireret af blogindlæg som dette, og aftalt familietur på lørdag. De helt almindelige dage er skønne i alt deres almindelighed. Der er ikke sket fantastiske store ting for mig de sidste par dage, men alligevel giver disse almindelige dage mig flere helhedsbilleder og nærværs øjeblikke end jeg kan tælle, og jeg håber jeg kan blive ved med at værdsætte dem. Det er jo dem der er flest af.

IMG_0626

Håber I nyder sommeren.

❤️

Posted in Inspiration, Lifestyle, Samfund

Sommer komplimenter ❤️

Jeg fik utrolig meget ros på arbejde i går, hvilket fik mig til at tænke en del over det med at give komplimenter, og så var jo nødt til at skrive lidt om det fordi det er så vigtigt.

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at give komplimenter og rose de mennesker jeg omgiver mig med, og gerne på en daglig basis. I Danmark er vi ofte meget præget af jantelov, og mange har måske et manglende overskud til at give andre en kompliment med på vejen. Og omvendt kan det også være svært at tage imod ros. Den del øver jeg mig stadig i. Selvom det er blevet langt nemmere og mere naturligt for mig bare at sige tak, så har jeg stadig indimellem en tendens til at komme med et ”men, det er også fordi at” et eller andet. I hvert fald prøver jeg at afvise den kompliment jeg modtager, hvilket i sig selv er ret uhøfligt, fordi det ikke bare er en afvisning af en selv, men også af den der giver komplimenten.

Komplimenter kan også gives til en du ikke kender personligt, men som du føler dig inspireret af. Jeg sendte sådan en mail af sted den anden dag, og fik en fin respons tilbage. Jeg er 100 procent tilhænger af, at selvværd skal bygges op indefra, og det er det der skal være fundamentet, men komplimenter og ros skal der være plads til, og gerne nogle der får ens øjne til at glimte af glæde(eller af glædestårer fordi man bliver rørt, hvilket sker for mig indimellem – måske det er derfor jeg endnu ikke er helt fan af at modtage alt for meget ros. Jeg har ikke lyst til at stortude overfor andre), eller bringer et kæmpe stort smil frem på læben. Det smitter nemlig 🙂

Og hvem ved, måske er der en der har en virkelig dårlig dag, og så det netop din kompliment der får vedkommende til at blive i lidt bedre humør. Måske gør vi ikke nogen større forskel som individer, men alligevel tror jeg det at det er de små ting der gør, at vi kan være med til at ændre et andet menneskes liv til det bedre.

Og i stedet for at tale hinanden ned, så kunne vi jo tale hinanden op. Jeg bliver personligt stjerne glad af at give komplimenter, så hvorfor ikke gør det noget mere 💛

 

peter plys citater
http://citateromlivet.blogspot.dk/p/peter-plys-citater.html

God weekend 💛