Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Samfund, Seje mennesker, Uncategorized

Om lidt er sommeren forbi, men heldigvis er september på vej.

Om nogle få dage siger kalenderen september måned, som er min absolutte yndlings måned. August er simpelthen fløjet af sted, og jeg kan tænke tilbage på en skøn måned med festival i Thisted(Thyalive) – en festival som har gjort mig til festivalgænger(det troede jeg faktisk ikke jeg var), og som helt sikkert skal besøges næste år også, et nyt job som er spændende, lærerig, udfordrende og upraktisk i forhold til weekend og aftenvagter. Jeg arbejder heldigvis kun 30 timer i gennemsnit, så nogle uger skal jeg kun arbejde 3 dage hvilket efterlader en del tid til andre ting; herunder på flere besøg i Aarhus blandt andet i forbindelse med festugen. Jeg tror at Kulbroen bliver mit nye hæng ud sted i Aarhus. Mit første rigtige møde med kulbroen(jeg har gået forbi flere gange) var til et arrangement som “Rethink Activism” stod bag sammen med “Sager der Samler” i går søndag. Arrangementet bestod af små oplæg fra forskellige ildsjæle i Aarhus, og det gav mig et lille puf til at komme i gang med noget af alt det jeg gerne vil, så det var utrolig inspirerende! Der findes utrolig mange ildsjæle som bare gør noget fremfor at vente på at beslutningstagerne skal gøre det, og det er så dejligt at se. Jeg bliver vildt glad af det, og selvom jeg de sidste par uge har været meget træt og har mærket forskellige stresstegn komme snigende, så er jeg alligevel glad for at jeg valgte at bruge min søndag på Kulbroen i Aarhus. På fredag kan man finde mig på Kulbroen, hvor jeg har meldt mig som frivillig til at stå i baren til Kulbroens første festival, som jeg tror bliver noget så hyggeligt 🙂

I august har jeg lyttet en del til den her

Og denne her

Den her

Og ikke mindst den her

 

I september ser jeg frem til at købe den her, gå lange ture i skoven, få oparbejdet en god yogarutine, være frivillig på kulbroen, og et gensyn med København.

Reklamer
Posted in Blogging, Inspiration, kreativitet, Samfund, Writing

Julia Lahme: Om digital kommunikation og ord (mit yndlingsemne) ❤️

I vores meget digitaliserede verden, og med det store fokus på os selv i form af selviscenesættelse og pænhed kan man fristes til at påpege alt det overfladiske og ligegyldige ved internettets muligheder(til gengæld hepper jeg på dem der tør være ærlige og fremvise de knapt så pæne ting). Og det gør jeg da også selv, fordi hvor trist er det ikke lige, at sidde til en familiefødselsdag eller en fest med vennerne, og se hvordan langt de fleste sidder med deres mobiler fremme? Nærværet forsvinder i hvert fald for mit eget vedkommende, og jeg tænker også det sker for andre.

Men alting har jo en bagside, og det der opvejer den side er det, vi får ud af vores tilstedeværelse online. Da jeg var 15år(tror jeg – vi havde en stationær computer, og internet via telefonstikket) brugte jeg meget af min tid foran computeren. Jeg havde ikke ret mange venner i virkeligheden, men til gengæld elskede jeg at møde nye mennesker online. Jeg fandt nye pennevenner, deltog i diskussioner på forskellige forummer og læste Jane Austen og L.M.Montgomery fanfiction. Internet venner er bestemt(og åbenlyst) ikke det samme som ”virkelige” venner, men de gør ensomheden nemmere tror jeg. I dag ville jeg aldrig kunne nøjes med online venner, men jeg har mødt nogle af mine bedste venner via internettet, både herhjemme og i udlandet.

Fornyelig modtog jeg et nyhedsbrev fra Julia Lahme angående internettet som kommunikationsmulighed. Hun mener at verden ikke bare er blevet digitaliseret, men tekstualiseret. Hun skriver blandt andet:

”Men det vigtigste at huske, er at al digital kommunikation begynder og slutter med et ord. Vi søger med ord, vi kommunikerer med ord, og selv den korteste Facebook opdatering er nødt til at blive skrevet med præcis de ord, der rammer mest, bedst og renest”

og ”…informationsflowet ikke er noget som sker for os, eller på os, det er rent faktisk noget, vi deltager i, ikke blot ved at læse. Nej, vi deltager ved at skrive. Fra webshops til hashtags, fra søgeord til kampagner – alt begynder med ordet. Uanset hvor billedbåren, du oplever kommunikation som i denne tid, er det slet ikke billederne, der er det vigtigste. Hele den digitale kommunikation hviler nemlig på ord. På bogstaver”.

Jeg synes det er så fint beskrevet, og det er nok også derfor at jeg selv startede den her blog(først på engelsk, senere på dansk), fordi det giver mig mulighed for at deltage i stedet for bare at læse(og på den måde stå på sidelinjen).  Jeg har nok sådan et kærligheds-had forhold til internettet, og derfor tror jeg pauser fra det indimellem er en rigtig god ting 🙂 Hvilket også er planen i dag; hvor først en familie fødselsdag, og dernæst en tur til Aarhus venter ❤️

 

Posted in Inspiration, Karriere, kreativitet, Seje mennesker, Uncategorized

Frygt vs. mod – det hænger da sammen?

Jeg har altid været mere bange for at gå glip af noget(som dygtige Emma Martiny også siger i et interview her ),end for at fejle. Jeg er derfor med masse af energi, sprunget ud i mange forskellige projekter i løbet af mit liv. De seneste par år er jeg dog blevet mere forsigtig, og det skyldes at jeg i så lang tid gik arbejdsløs efter jeg blev færdiguddannet i 2013, hvor jeg led rigtig meget under uvisheden om hvad fremtiden ville byde på. Hele tiden havde jeg hængende over hovedet at tiden bare gik, og at jeg på et tidspunkt ville miste min ret til dagpenge hvis jeg ikke fandt et job indenfor 2år. Derfor er jeg lidt mere påpasselig med at hoppe ud i noget nyt, før jeg har nok penge på kontoen til at ”klare” mig hvis det går galt.

De fleste vil opleve at være styret af frygt i et vist omfang på et tidspunkt i løbet af deres liv. Frygt forhindrer os i at gøre dumme ting(gør den? 🙂 ), men den forhindrer os desværre også i at springe ud i ting, som vi virkelig gerne vil. Jeg tror ikke på der findes mennesker der aldrig føler frygt, men jeg tror der findes mennesker som gør ting til trods for alarmklokker der bimler og bamler fordi det er så skræmmende at se sin frygt i øjnene(På et højskoleophold med Dansk Studie Center i Mellemamerika, var der en episode med noget bungy jumping, hvor jeg måtte skubbes ud, fordi jeg flere gange havde taget tilløb til at springe, men ikke kunne fordi jeg var så bange. Måske burde jeg ikke være blevet skubbet ud, men jeg er glad for at jeg blev det. Nogle gange skal jeg skubbes ud i situationer jeg er bange for).

Nogle gange ender det ikke så godt, andre gange er det det helt rigtige.  Men jeg tror virkelig på, at er man bange nok, så er det fordi der er noget om det; der er en retning at gå, og en komfortzone at springe ud af.  Jeg har selv gjort det flere gange og det kan virkelig anbefales, for fuck hvor føler man sig sej efterfølgende 🙂 (generelt er det bare sejt at indrømme sin frygt uanset om man gør noget ved det eller ej).

Men jeg har også valgt ikke at gøre noget som jeg virkelig gerne ville, fordi jeg netop var bange; Da jeg skulle vælge side/suppleringsfag på universitetet, ville jeg gerne læse journalistisk formidling, fordi jeg brændende ønskede at få værktøjerne til at skrive ”rigtigt”, men jeg valgte at lade være, fordi jeg var bange for at jeg ikke var dygtig nok alligevel, og at det så var spildt. I bagklogskabens lys kan jeg sagtens se at det ville havde været det perfekte valg. Men samtidigt er det noget af det, som har gjort mig klogere på, hvorfor det netop er så vigtigt at prøve, fremfor helt at lade være.

Og da jeg afsluttede min uddannelse var det planen at flytte til København, og jeg havde endda fundet et sted at bo. Men igen, blev jeg bange; tænk nu hvis det ikke lykkedes mig at finde et job derover alligevel, så var jeg jo nok nødt til at flytte tilbage, og hvad vil andre så ikke tænke? Jeg er ikke længere så afhængig af hvad andre synes om mig, nu handler det mere om at jeg selv kan stå inden for det jeg gør 100 % (fordi jeg tænker meget mere fornuftig nu end jeg gjorde da jeg var yngre), der skal ikke være nogen halvfærdige løsninger. På den anden side så tror jeg (for det meste) på, at hjertet fører os derhen hvor vi skal være 🙂 Men jeg er glad for min frygt, for hvis jeg aldrig var bange kunne jeg heller aldrig være modig.

Mens jeg venter (som om!) på at blive mere modig lader jeg mig inspirerer af seje mennesker der gør vigtige inspirerende ting, som her og her.

 

Rigtig god torsdag aften 💛