Posted in Bøger, kreativitet

”A Monster Calls” – en boganmeldelse

Monster

En roman af Patrick Ness, efter ide af Siobhan Dowd

Original titel: ”A Monster Calls”

“Stories are important, the monster said. They can be more important than anything. If they carry the truth.”

Selvom jeg læser meget, er der egentlig meget få bøger jeg giver 5 stjerner på Goodreads. Og det samme gælder bøger der kan efterlade mig med tårer i øjnene. I en bus på vej mod Aarhus i går, læste jeg den sidste side i bogen Monster af Patrick Ness. Jeg har været lidt længe om at læse den af en eller anden grund, men måske skyldes det bogens tema mere end bogens længde. For med de omkring 200 sider hører bogen ikke til de lange af slagsen. Monster er historien om drengen Conor og et Monster. Monsteret dukker op præcis kl.00.07. Monsteret er skabt af Conor selv. Er en manifestation af hans vrede og desperate forsøg på at accepterer et tab som intet barn bør opleve.

“There was once an invisible man who had grown tired of being unseen. It was not that he was actually invisible. It was that people had become used to not seeing him. And if no one sees you, are you really there at all?””

Monster er en historie om mange ting; det er en historie om tab og et møde med døden. Det er også en historie om konfliktskyhed, om ikke at sige sandheden og om hemmeligheder. Men først og fremmest er det en historie om overlevelse. For hvor går vi hen hvis vi ikke kan tale med nogen om hvordan vi har det?

IMG_0903 (2).jpg

“Sometimes people need to lie to themselves most of all.”

Monster er måske en børnebog, men alle gode børnebøger kan læse af voksne, og dette kan denne i særdeleshed.

“Your mind will believe comforting lies while also knowing the painful truths that make those lies necessary. And your mind will punish you for believing both.”

Sproget er eventyrligt, og dyster. Bogen er utrolig plotbaseret, og der sker meget på få sider. Men på intet tidspunkt følte jeg det gik for stærkt, og på intet tidspunkt følte jeg at noget af det var ligegyldigt. De ting Conor gennemgår i historien er alle væsentlige, og støtte op om bogens hovedtema. Endnu et plus ved bogen, er de fine illustrationer tegnet af Jim Kay, som også har lavet illustrationerne til de nye illustrerede udgaver af Harry Potter, hvor de to første indtil videre er udkommet.