Posted in Uncategorized, Inspiration, Samfund, Hverdagseventyr, kreativitet, Seje mennesker

Tidlige morgener, og hvorfor jeg bliver boede i Randers lidt endnu ❤️

De dage hvor jeg har fri står jeg ofte tidlig op alligevel. I virkeligheden er morgenen min yndlingstid på dagen, og de bedste morgener er dem, hvor jeg tager mig tid til at lave en kop kaffe eller te, og sætter mig ned med min notesbog for at skrive ”morning pages”. ”Morning pages” er en skriveøvelse, hvor man bare skriver lige hvad der falder en ind. Det er meningen at man skal skrive 3 sider, og det forsøger jeg at overholde, selvom det ikke lykkedes hver morgen. Der er også morgener hvor jeg slet ikke får skrevet(særligt dem hvor jeg skal op kl.5).  Selvom jeg gerne ville kunne praler af(hvorfor egentlig?) at jeg er typen der går sent i seng (dette sker oftest kun hvis jeg har været i byen) og sover længe, så er det lige omvendt. Jeg elsker at gå tidligt i seng, og vil gerne tidligt op om morgenen. Jeg er blevet kaldt bedstemor/gammel mere end en gang, og ja det er da lidt bedstemor agtigt at gå tidligt i seng som 32 årige.

Det er særlig vigtigt for mig som dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har brug for langt mere ro og søvn i vinterhalvåret end ellers. Det er vist ikke så usædvanligt, men alligevel.  Efteråret(som jeg vist har nævnt tidligere) er min yndlingsårstid. Jeg synes det er koldt, selvfølgelig gør jeg det. Og ja det er en smule irriterende at være mere træt end ellers. Men for mig er det kun naturligt at vi(jeg) ikke har helt samme energi som i sommerhalvåret. Og det er den perfekte undskyldning for mere indendørs hygge, som læsning, tv-serier, te drikning og diverse projekter(mere om det lidt længere nede).  Og lige nu kunne det ikke passe bedre. De sidste mange måneder er der sket en masse gode ting, som jeg selvfølgelig bare måtte med til 🙂 Lige fra Thyalive, Ungdommens Folkemøde i København til byture, familiekomsammen og besøg fra London. Jeg prøver at være med til alt, med det resultat at jeg ender med at få for lidt tid til mig selv og dermed bliver til en lidt småirritabel og gnaven Malene (man er vel ved at være gammel? Eller måske bare udadvendt og introvert på samme tid). Jeg forsøger med det der balance halløj, men jeg er virkelig ikke god til det. Håber jeg finder den på et tidspunkt.

Randers er en interessant by at bo i, fordi jeg ofte skal forsvarer byens dårlige rygte. Jeg er sikker på det har haft noget på sig, men jeg ser Randers som en by med potentiale. Hvis de mennesker der bor her forsøger at gøre noget for at skabe liv i byen. Jeg har debatteret en del med mig selv om, hvorvidt jeg skal se at komme væk fra byen så hurtig som muligt, eller om jeg skal forsøge at arbejde med det der er i byen. Da jeg var på Ungdommens Folkemøde i København i september, mødte jeg en utrolig skøn kvinde som synes det var spændende at jeg boede i Randers(hun havde sjovt nok også været på Thyalive, verdenen(Danmark) er virkelig lille), fordi hun interesserede sig meget for hvilke potentiale de mindre byer har, eller de såkaldte provinsbyer, og det man kalder udkants Danmark. Og det har jeg tænkt en del over, særligt i overvejelserne om for og imod i forhold til at bo i Randers.

Jeg tror meget på individets eget ansvar i forhold til at omgive sig med det man gerne vil/lave de ting man gerne vil (i dette tilfælde var det så skrivning) og jeg kom frem til at jeg i det mindste måtte forsøge at sætte gang i noget i Randers. Så det første jeg gjorde var, at tage kontakt til en jeg ved, har haft gang i noget skrivehalløj i byen tidligere på året. Efter en kaffe aftale med ham, ser det ud til at der kommer gang i noget inden så længe. Jeg tror virkelig på, at der er utrolig meget potentiale udenfor de store byer, og det hele handler rigtig meget om at finde de mennesker(selvom der måske kun er et par stykker), som gerne vil det samme. Og Randers har faktisk potentiale (og har også bevist det) til at være kendt for andet end kriminalitet og Mokai.  I 2015 blev Randers f.eks. kåret som Danmarks bedste læsekommune(ud af 12 kommuner), pga. projektet ”Nordbyen læser”. Hvilket jeg ikke tror ret mange ved. Jeg gjorde i hvert fald ikke før jeg flyttede til byen. Fordomme er der nok af, men hvis man rent faktisk kigger lidt nærmere, så findes de gode initiativer over alt 🙂 Jeg glæder mig til at se hvad der kommer til at ske, jeg tror i hvert fald at der kommer noget rigtig godt ud af at skabe noget i fællesskab. Også i Randers 🙂

God onsdag aften ❤️

 

Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Samfund, Seje mennesker, Uncategorized

Om lidt er sommeren forbi, men heldigvis er september på vej.

Om nogle få dage siger kalenderen september måned, som er min absolutte yndlings måned. August er simpelthen fløjet af sted, og jeg kan tænke tilbage på en skøn måned med festival i Thisted(Thyalive) – en festival som har gjort mig til festivalgænger(det troede jeg faktisk ikke jeg var), og som helt sikkert skal besøges næste år også, et nyt job som er spændende, lærerig, udfordrende og upraktisk i forhold til weekend og aftenvagter. Jeg arbejder heldigvis kun 30 timer i gennemsnit, så nogle uger skal jeg kun arbejde 3 dage hvilket efterlader en del tid til andre ting; herunder på flere besøg i Aarhus blandt andet i forbindelse med festugen. Jeg tror at Kulbroen bliver mit nye hæng ud sted i Aarhus. Mit første rigtige møde med kulbroen(jeg har gået forbi flere gange) var til et arrangement som “Rethink Activism” stod bag sammen med “Sager der Samler” i går søndag. Arrangementet bestod af små oplæg fra forskellige ildsjæle i Aarhus, og det gav mig et lille puf til at komme i gang med noget af alt det jeg gerne vil, så det var utrolig inspirerende! Der findes utrolig mange ildsjæle som bare gør noget fremfor at vente på at beslutningstagerne skal gøre det, og det er så dejligt at se. Jeg bliver vildt glad af det, og selvom jeg de sidste par uge har været meget træt og har mærket forskellige stresstegn komme snigende, så er jeg alligevel glad for at jeg valgte at bruge min søndag på Kulbroen i Aarhus. På fredag kan man finde mig på Kulbroen, hvor jeg har meldt mig som frivillig til at stå i baren til Kulbroens første festival, som jeg tror bliver noget så hyggeligt 🙂

I august har jeg lyttet en del til den her

Og denne her

Den her

Og ikke mindst den her

 

I september ser jeg frem til at købe den her, gå lange ture i skoven, få oparbejdet en god yogarutine, være frivillig på kulbroen, og et gensyn med København.

Posted in Inspiration, Karriere, kreativitet, Seje mennesker, Uncategorized

Frygt vs. mod – det hænger da sammen?

Jeg har altid været mere bange for at gå glip af noget(som dygtige Emma Martiny også siger i et interview her ),end for at fejle. Jeg er derfor med masse af energi, sprunget ud i mange forskellige projekter i løbet af mit liv. De seneste par år er jeg dog blevet mere forsigtig, og det skyldes at jeg i så lang tid gik arbejdsløs efter jeg blev færdiguddannet i 2013, hvor jeg led rigtig meget under uvisheden om hvad fremtiden ville byde på. Hele tiden havde jeg hængende over hovedet at tiden bare gik, og at jeg på et tidspunkt ville miste min ret til dagpenge hvis jeg ikke fandt et job indenfor 2år. Derfor er jeg lidt mere påpasselig med at hoppe ud i noget nyt, før jeg har nok penge på kontoen til at ”klare” mig hvis det går galt.

De fleste vil opleve at være styret af frygt i et vist omfang på et tidspunkt i løbet af deres liv. Frygt forhindrer os i at gøre dumme ting(gør den? 🙂 ), men den forhindrer os desværre også i at springe ud i ting, som vi virkelig gerne vil. Jeg tror ikke på der findes mennesker der aldrig føler frygt, men jeg tror der findes mennesker som gør ting til trods for alarmklokker der bimler og bamler fordi det er så skræmmende at se sin frygt i øjnene(På et højskoleophold med Dansk Studie Center i Mellemamerika, var der en episode med noget bungy jumping, hvor jeg måtte skubbes ud, fordi jeg flere gange havde taget tilløb til at springe, men ikke kunne fordi jeg var så bange. Måske burde jeg ikke være blevet skubbet ud, men jeg er glad for at jeg blev det. Nogle gange skal jeg skubbes ud i situationer jeg er bange for).

Nogle gange ender det ikke så godt, andre gange er det det helt rigtige.  Men jeg tror virkelig på, at er man bange nok, så er det fordi der er noget om det; der er en retning at gå, og en komfortzone at springe ud af.  Jeg har selv gjort det flere gange og det kan virkelig anbefales, for fuck hvor føler man sig sej efterfølgende 🙂 (generelt er det bare sejt at indrømme sin frygt uanset om man gør noget ved det eller ej).

Men jeg har også valgt ikke at gøre noget som jeg virkelig gerne ville, fordi jeg netop var bange; Da jeg skulle vælge side/suppleringsfag på universitetet, ville jeg gerne læse journalistisk formidling, fordi jeg brændende ønskede at få værktøjerne til at skrive ”rigtigt”, men jeg valgte at lade være, fordi jeg var bange for at jeg ikke var dygtig nok alligevel, og at det så var spildt. I bagklogskabens lys kan jeg sagtens se at det ville havde været det perfekte valg. Men samtidigt er det noget af det, som har gjort mig klogere på, hvorfor det netop er så vigtigt at prøve, fremfor helt at lade være.

Og da jeg afsluttede min uddannelse var det planen at flytte til København, og jeg havde endda fundet et sted at bo. Men igen, blev jeg bange; tænk nu hvis det ikke lykkedes mig at finde et job derover alligevel, så var jeg jo nok nødt til at flytte tilbage, og hvad vil andre så ikke tænke? Jeg er ikke længere så afhængig af hvad andre synes om mig, nu handler det mere om at jeg selv kan stå inden for det jeg gør 100 % (fordi jeg tænker meget mere fornuftig nu end jeg gjorde da jeg var yngre), der skal ikke være nogen halvfærdige løsninger. På den anden side så tror jeg (for det meste) på, at hjertet fører os derhen hvor vi skal være 🙂 Men jeg er glad for min frygt, for hvis jeg aldrig var bange kunne jeg heller aldrig være modig.

Mens jeg venter (som om!) på at blive mere modig lader jeg mig inspirerer af seje mennesker der gør vigtige inspirerende ting, som her og her.

 

Rigtig god torsdag aften 💛

Posted in Inspiration, Karriere, kreativitet, Lifestyle, Seje mennesker

Cille Veje – en podcast anbefaling.

I dag har jeg hørt en podcast med Emma Martiny og Cille Veje. Jeg er kæmpe fan af podcasts(og de passer perfekt til en regnfuld sommer som den her), og denne her gang skippede jeg mine yoga planer fordi jeg blev så opslugt af at lytte til netop den her. Jeg er storfan af Cille Veje, jeg synes hun er vildt sej! Cille Veje er skaberen af Cille Veje Oplevelsesdesign, og bor i København.

I interviewet kommer Cille ind på nogle meget væsentlige ting i forhold til kreativitet, iværksætteri, det at mærke efter, glorificering på sociale medier og om hvorfor vi kun er vigtige hvis vi har mange aftaler i kalenderen konstant -en fælde jeg selv er gået i op til flere gange. Særligt da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden, der var det virkelig en måde ikke at mærke efter. Jo flere aftaler jeg havde, jo mindre tid havde jeg til at mærke at jeg rent faktisk var meget ked af det.

Nå men jeg synes virkelig I skal høre interviewet 🙂 I kan høre det her: