Posted in anmeldelse, Bøger, Inspiration, Uncategorized

Am I Normal Yet?

“Everyone’s on the cliff edge of normal. Everyone finds life an utter nightmare sometimes, and there’s no ‘normal’ way of dealing with it… There is no normal, Evelyn.”

Do you ever worry you’re being a teenager wrong?” I thought of the last three years. “I KNOW I’m being one wrong.” “I mean, what’s wrong with finding songs glorifying domestic violence offensive? What’s wrong with finding live music too loud? What’s wrong with a nice cup of tea and a chat?

Som barn, og som teenager, følte jeg mig altid som den mest underlige i verdenen. Jeg følte ikke jeg passede ind nogen steder og i perioder ønskede jeg desperat at være som alle andre. Jeg tror det er en meget normal følelse(og hvis det er tilfældet, så var jeg nok ikke så meget udenfor som jeg troede jeg var), og noget de fleste har prøvet.

Men hvad hvis jeg nu havde en form for psykisk lidelse oveni? Som OCD f.eks. I bogen Am I Normal Yet? af Holly Bourne forsøger Evie, der har sygdommen OCD, at være ligesom alle andre.

“Do you ever wonder,” he asked, “how we decide what’s mad and what isn’t? There’s so much crazy stuff in the world – everything’s a mess most of the time – but then people who can’t handle it are called mental and have films made about them… But what if they’re just reacting to the weirdness of the universe? Isn’t it more weird to just think everything’s okay, when it clearly isn’t?”

Evie vil så gerne leve et “normalt” teenager liv med alt hvad det indebærer, og da vi møder hende i starten af bogen, er hendes medicin blevet kraftig reduceret, og hun skal starte på en skole, hvor stort set ingen kender til hendes “hemmelighed”. Hun bliver venner med Amber og Lottie, som hun starter “The Spinster Club” med.En klub hvor pigerne mødes for at diskuterer feminisme. Bogen er den første i en serie af tre (plus en novelle),hvor vi først følger Evie og dernæst Amber. Den sidste bog handler naturligvis om Lottie. Jeg har kun læst den første indtil videre, men ser frem til at læse de andre bøger i serien.
Serien tilhører Young Adult genren og selvom jeg ikke ligefrem er målgruppen, kan jeg alligevel relaterer til mange af de ting karaktererne går igennem. Og så formidler bogen emnerne OCD, og feminisme på så fin og indlevende en måde, at man ikke kan undgå at lære noget 🙂
Reklamer
Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Samfund, Seje mennesker, Uncategorized

Tidlige morgener, og hvorfor jeg bliver boede i Randers lidt endnu ❤️

De dage hvor jeg har fri står jeg ofte tidlig op alligevel. I virkeligheden er morgenen min yndlingstid på dagen, og de bedste morgener er dem, hvor jeg tager mig tid til at lave en kop kaffe eller te, og sætter mig ned med min notesbog for at skrive ”morning pages”. ”Morning pages” er en skriveøvelse, hvor man bare skriver lige hvad der falder en ind. Det er meningen at man skal skrive 3 sider, og det forsøger jeg at overholde, selvom det ikke lykkedes hver morgen. Der er også morgener hvor jeg slet ikke får skrevet(særligt dem hvor jeg skal op kl.5).  Selvom jeg gerne ville kunne praler af(hvorfor egentlig?) at jeg er typen der går sent i seng (dette sker oftest kun hvis jeg har været i byen) og sover længe, så er det lige omvendt. Jeg elsker at gå tidligt i seng, og vil gerne tidligt op om morgenen. Jeg er blevet kaldt bedstemor/gammel mere end en gang, og ja det er da lidt bedstemor agtigt at gå tidligt i seng som 32 årige.

Det er særlig vigtigt for mig som dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har brug for langt mere ro og søvn i vinterhalvåret end ellers. Det er vist ikke så usædvanligt, men alligevel.  Efteråret(som jeg vist har nævnt tidligere) er min yndlingsårstid. Jeg synes det er koldt, selvfølgelig gør jeg det. Og ja det er en smule irriterende at være mere træt end ellers. Men for mig er det kun naturligt at vi(jeg) ikke har helt samme energi som i sommerhalvåret. Og det er den perfekte undskyldning for mere indendørs hygge, som læsning, tv-serier, te drikning og diverse projekter(mere om det lidt længere nede).  Og lige nu kunne det ikke passe bedre. De sidste mange måneder er der sket en masse gode ting, som jeg selvfølgelig bare måtte med til 🙂 Lige fra Thyalive, Ungdommens Folkemøde i København til byture, familiekomsammen og besøg fra London. Jeg prøver at være med til alt, med det resultat at jeg ender med at få for lidt tid til mig selv og dermed bliver til en lidt småirritabel og gnaven Malene (man er vel ved at være gammel? Eller måske bare udadvendt og introvert på samme tid). Jeg forsøger med det der balance halløj, men jeg er virkelig ikke god til det. Håber jeg finder den på et tidspunkt.

Randers er en interessant by at bo i, fordi jeg ofte skal forsvarer byens dårlige rygte. Jeg er sikker på det har haft noget på sig, men jeg ser Randers som en by med potentiale. Hvis de mennesker der bor her forsøger at gøre noget for at skabe liv i byen. Jeg har debatteret en del med mig selv om, hvorvidt jeg skal se at komme væk fra byen så hurtig som muligt, eller om jeg skal forsøge at arbejde med det der er i byen. Da jeg var på Ungdommens Folkemøde i København i september, mødte jeg en utrolig skøn kvinde som synes det var spændende at jeg boede i Randers(hun havde sjovt nok også været på Thyalive, verdenen(Danmark) er virkelig lille), fordi hun interesserede sig meget for hvilke potentiale de mindre byer har, eller de såkaldte provinsbyer, og det man kalder udkants Danmark. Og det har jeg tænkt en del over, særligt i overvejelserne om for og imod i forhold til at bo i Randers.

Jeg tror meget på individets eget ansvar i forhold til at omgive sig med det man gerne vil/lave de ting man gerne vil (i dette tilfælde var det så skrivning) og jeg kom frem til at jeg i det mindste måtte forsøge at sætte gang i noget i Randers. Så det første jeg gjorde var, at tage kontakt til en jeg ved, har haft gang i noget skrivehalløj i byen tidligere på året. Efter en kaffe aftale med ham, ser det ud til at der kommer gang i noget inden så længe. Jeg tror virkelig på, at der er utrolig meget potentiale udenfor de store byer, og det hele handler rigtig meget om at finde de mennesker(selvom der måske kun er et par stykker), som gerne vil det samme. Og Randers har faktisk potentiale (og har også bevist det) til at være kendt for andet end kriminalitet og Mokai.  I 2015 blev Randers f.eks. kåret som Danmarks bedste læsekommune(ud af 12 kommuner), pga. projektet ”Nordbyen læser”. Hvilket jeg ikke tror ret mange ved. Jeg gjorde i hvert fald ikke før jeg flyttede til byen. Fordomme er der nok af, men hvis man rent faktisk kigger lidt nærmere, så findes de gode initiativer over alt 🙂 Jeg glæder mig til at se hvad der kommer til at ske, jeg tror i hvert fald at der kommer noget rigtig godt ud af at skabe noget i fællesskab. Også i Randers 🙂

God onsdag aften ❤️

 

Posted in Hverdagseventyr, Inspiration, kreativitet, Samfund, Seje mennesker, Uncategorized

Om lidt er sommeren forbi, men heldigvis er september på vej.

Om nogle få dage siger kalenderen september måned, som er min absolutte yndlings måned. August er simpelthen fløjet af sted, og jeg kan tænke tilbage på en skøn måned med festival i Thisted(Thyalive) – en festival som har gjort mig til festivalgænger(det troede jeg faktisk ikke jeg var), og som helt sikkert skal besøges næste år også, et nyt job som er spændende, lærerig, udfordrende og upraktisk i forhold til weekend og aftenvagter. Jeg arbejder heldigvis kun 30 timer i gennemsnit, så nogle uger skal jeg kun arbejde 3 dage hvilket efterlader en del tid til andre ting; herunder på flere besøg i Aarhus blandt andet i forbindelse med festugen. Jeg tror at Kulbroen bliver mit nye hæng ud sted i Aarhus. Mit første rigtige møde med kulbroen(jeg har gået forbi flere gange) var til et arrangement som “Rethink Activism” stod bag sammen med “Sager der Samler” i går søndag. Arrangementet bestod af små oplæg fra forskellige ildsjæle i Aarhus, og det gav mig et lille puf til at komme i gang med noget af alt det jeg gerne vil, så det var utrolig inspirerende! Der findes utrolig mange ildsjæle som bare gør noget fremfor at vente på at beslutningstagerne skal gøre det, og det er så dejligt at se. Jeg bliver vildt glad af det, og selvom jeg de sidste par uge har været meget træt og har mærket forskellige stresstegn komme snigende, så er jeg alligevel glad for at jeg valgte at bruge min søndag på Kulbroen i Aarhus. På fredag kan man finde mig på Kulbroen, hvor jeg har meldt mig som frivillig til at stå i baren til Kulbroens første festival, som jeg tror bliver noget så hyggeligt 🙂

I august har jeg lyttet en del til den her

Og denne her

Den her

Og ikke mindst den her

 

I september ser jeg frem til at købe den her, gå lange ture i skoven, få oparbejdet en god yogarutine, være frivillig på kulbroen, og et gensyn med København.

Posted in Inspiration, Karriere, kreativitet, Seje mennesker, Uncategorized

Frygt vs. mod – det hænger da sammen?

Jeg har altid været mere bange for at gå glip af noget(som dygtige Emma Martiny også siger i et interview her ),end for at fejle. Jeg er derfor med masse af energi, sprunget ud i mange forskellige projekter i løbet af mit liv. De seneste par år er jeg dog blevet mere forsigtig, og det skyldes at jeg i så lang tid gik arbejdsløs efter jeg blev færdiguddannet i 2013, hvor jeg led rigtig meget under uvisheden om hvad fremtiden ville byde på. Hele tiden havde jeg hængende over hovedet at tiden bare gik, og at jeg på et tidspunkt ville miste min ret til dagpenge hvis jeg ikke fandt et job indenfor 2år. Derfor er jeg lidt mere påpasselig med at hoppe ud i noget nyt, før jeg har nok penge på kontoen til at ”klare” mig hvis det går galt.

De fleste vil opleve at være styret af frygt i et vist omfang på et tidspunkt i løbet af deres liv. Frygt forhindrer os i at gøre dumme ting(gør den? 🙂 ), men den forhindrer os desværre også i at springe ud i ting, som vi virkelig gerne vil. Jeg tror ikke på der findes mennesker der aldrig føler frygt, men jeg tror der findes mennesker som gør ting til trods for alarmklokker der bimler og bamler fordi det er så skræmmende at se sin frygt i øjnene(På et højskoleophold med Dansk Studie Center i Mellemamerika, var der en episode med noget bungy jumping, hvor jeg måtte skubbes ud, fordi jeg flere gange havde taget tilløb til at springe, men ikke kunne fordi jeg var så bange. Måske burde jeg ikke være blevet skubbet ud, men jeg er glad for at jeg blev det. Nogle gange skal jeg skubbes ud i situationer jeg er bange for).

Nogle gange ender det ikke så godt, andre gange er det det helt rigtige.  Men jeg tror virkelig på, at er man bange nok, så er det fordi der er noget om det; der er en retning at gå, og en komfortzone at springe ud af.  Jeg har selv gjort det flere gange og det kan virkelig anbefales, for fuck hvor føler man sig sej efterfølgende 🙂 (generelt er det bare sejt at indrømme sin frygt uanset om man gør noget ved det eller ej).

Men jeg har også valgt ikke at gøre noget som jeg virkelig gerne ville, fordi jeg netop var bange; Da jeg skulle vælge side/suppleringsfag på universitetet, ville jeg gerne læse journalistisk formidling, fordi jeg brændende ønskede at få værktøjerne til at skrive ”rigtigt”, men jeg valgte at lade være, fordi jeg var bange for at jeg ikke var dygtig nok alligevel, og at det så var spildt. I bagklogskabens lys kan jeg sagtens se at det ville havde været det perfekte valg. Men samtidigt er det noget af det, som har gjort mig klogere på, hvorfor det netop er så vigtigt at prøve, fremfor helt at lade være.

Og da jeg afsluttede min uddannelse var det planen at flytte til København, og jeg havde endda fundet et sted at bo. Men igen, blev jeg bange; tænk nu hvis det ikke lykkedes mig at finde et job derover alligevel, så var jeg jo nok nødt til at flytte tilbage, og hvad vil andre så ikke tænke? Jeg er ikke længere så afhængig af hvad andre synes om mig, nu handler det mere om at jeg selv kan stå inden for det jeg gør 100 % (fordi jeg tænker meget mere fornuftig nu end jeg gjorde da jeg var yngre), der skal ikke være nogen halvfærdige løsninger. På den anden side så tror jeg (for det meste) på, at hjertet fører os derhen hvor vi skal være 🙂 Men jeg er glad for min frygt, for hvis jeg aldrig var bange kunne jeg heller aldrig være modig.

Mens jeg venter (som om!) på at blive mere modig lader jeg mig inspirerer af seje mennesker der gør vigtige inspirerende ting, som her og her.

 

Rigtig god torsdag aften 💛

Posted in Inspiration, Jobsøgning, Karriere, Samfund, Uncategorized

En regnfuld aften bruges bedst i selskab med…

min computer åbenbart. Mit første indlæg på dansk! Jeg er himmelhenrykt(og glad for udråbstegn)! Det her indlæg handler om det der fylder allermest for mig lige nu(og som egentlig har fyldt rigtig meget igennem meget lang tid).

Det er ikke så overskudsagtigt eller sejt at sige at man ikke har styr på det der job halløj. Og øhm burde jeg i min alder ikke være fuldstændig engageret i mit drømmejob, og havde fuldt fart på karrieren, huset/gården og hunden? Det var forskriften var det ikke? Jeg synes jeg var blevet lovet noget i den stil. Men jeg kunne jo også have valgt en mere fornuftig karrierevej, ikke sandt hr. minister. Det er da så sandelig min egen skyld at jeg ikke er gået den rette vej, og dagpengeland er derfor uundgåeligt for en humaniora uddannet som mig. Nå men jeg finder da bare et ligegyldigt pissetræls telefon job så. Men huuhej hvor det går, og væk var jeg igen fra verdens mest ligegyldige job og videre til en ny uddannelse, som er meningsfuld og med garanti. Garanti for hvad? Ja det er jo så spørgsmålet – absolut ikke for et fast job eller noget, men lidt timer hist og her kan det da blive til, og halløj og velkommen tilbage supplerende dagpengeland.

Heldigvis har jobcenteret humor, og min første samtale med dem lyder nogenlunde sådan her(ingen garanti for god hukommelse, eller objektiv verdenssyn); Ja goddag, du taler med…… I har haft ringet til mig for flere timer siden(ingen kan slå mig i at være veltalende og specifik!). Ja, det er sådan noget vi gør indimellem (siger manden i telefonen), vi ringer for at tjekke op på om (her misser jeg noget af sætningen) nu er tidlig oppe, for at vi kan skrive frisk og oplagt (eller noget i den stil), og hvis ikke det er tilfældet kommer der til at stå(?)… Nårh ja, men det manglede da også bare siger jeg skælmsk og fremsætter mit ærinde. Er pænt overrasket over den venlig fremtoning og den humoristiske adfærd i telefonen, og ser frem til videre samarbejde(eller allerhelst intet samarbejde, men man må jo tage hvad man kan få).

Nå men lejeligheden har jeg i det mindste fået, og den er jeg glad for. Den er så elskelig, til trods for grimme gulve, og langsomme viceværter.

Fordi jeg nu er blevet så gammel at jeg burde opfører mig mere som en rigtig voksen, kan jeg ikke lade være med at fundere over ordet ungdom. Hvornår er man egentlig ung? Og hvornår kan kalde sig sådan rigtig voksen? Jeg føler mig ikke voksen overhovedet, om end jeg da er semi ansvarlig(?) på de fleste områder. Men jeg er heller ikke helt ung. Jeg er nok mere ung med de unge, hvilket jeg stadig debatterer med mig selv om, hvorvidt det betyder at jeg så er temmelig sej eller temmelig sørgelig. Jeg er ret glad for selv at vælge fokus så jeg vælger det første indtil videre. Som min nevø på ni siger til mig; ”Malene, det er dig der holder gang i festen. Du griner altid”. Og det kan jeg jo ikke helt løbe fra, selv hvis jeg ønskede det.

Hvis jeg skal være helt ærlig(og det skal jeg jo, for hvad er formålet med dette indlæg ellers) over for mig selv, og for dig der læser dette, så aner jeg ikke hvad jeg foretager mig? Jeg har ingen anelse, og selvom jeg ud af til altid virker som en der har skide meget styr på det, og er bare-kom-til-mig-typen-jeg skal-nok-hjælpe-dig, så er jeg absolut ikke i stand til at give nogen et klart svar på hvad jeg vil, og hvorfor. Jeg tror jeg har jagtet det meningsfulde siden..tjah nærmest altid. Jeg har altid villet være nogen, og ikke bare noget. Og det er ikke altid med stolthed i stemmen når jeg fortæller hvad jeg nu er; Arbejdsløs og universitetsuddannet, med en helt ny uddannelse som pejlemærke. Når jeg fortæller nye bekendtskaber at jeg har læst på uni får jeg ofte spørgsmålene; ville du ikke bruge det til noget alligevel? Hvad ville du kunne bruge det til? Og herefter følger kommentaren tit; det kan jo være du kan finde noget indenfor dit felt på et tidspunkt. Det er som regel tvivlerne der siger dette, med en hvis medfølelse i stemmen og med et lille smil på læben. De mener det jo godt tænker jeg, alt imens jeg langsomt mister håbet om at finde min rette hylde, mit særlige virke der skal forsørge mig når jeg bliver gammel, og bidrage til det velfærdssamfund jeg så rigeligt har levet af, og i(jeg har en forestilling om mig selv, der sidder på en bænk i en park som 90årig, bitter og deprimeret over ikke at havde fundet drømme jobbet som ung).

Jeg er generel hoptimist, jeg griner ofte, længe og højt. Men jeg er nedturspessimist når det kommer til at være arbejdsløs, identitetssøgende og skabende, i kraft af mit job og ikke mig selv som den jeg er, og pisse træt af at samfundet hater på alle der ikke passer ind i en bestemt kategori. Om det gælder uddannelse, job, familieliv, børn/ikke børn. Det er alt sammen kasser som jeg bare vil hoppe ovenpå, og bestemt ikke ind i. Og mest af alt hader jeg jagten på samfundets udsatte. De arbejdsløse, de uuddannet, flygtninge, indvandrerne, dem der har det svært i skolen, dem der ikke får den ”rigtige studenterhue”, de psykiske sårbare OG SÅ VIDERE.

Jeg tilhører jo nok generationen der ikke vil være voksen, vi lider vist nok af Peter Pan syndromet læste jeg engang. Jeg vil så gerne der fandtes et sted hvor der var plads til alle dem de andre ikke vil lege med.

Posted in Uncategorized

Time to changes some things

I love my blog, and anyone who have read whatever I had to say, and I have for the longest time prefered to write in english because it made sense at the time. But now I have decided to start writing in danish instead and see how that goes. I could start another blog in danish of course, but I really like the fact that this blog has some kind of history. That I can scroll through earlier posts, and indulge in memories about the time I lived in Paris for instance. And though I am a very private person, I like the fact that it is out there for anyone to read and maybe get inspiration from  

But I hope you stick around no matter what, though I totally understand it if you decide not to.

Sincerely and all my best

Oh by the way, something I should tell you about my London trip; I got to see Amanda Palmer and Neil Gaiman on stage together – truely one of the greatest things that has ever happened to me

Posted in Creativity, Dreaming, Inspiration, Lifestyle, Uncategorized, Writing

Writing Letters

When I was younger, I used to write tons of letters. I have had penpals from all over the world, and loved it every time I received a letter from one of them. This was especially important because it made me feel a lot less lonely. I did not have many friends growing up, but I am glad that I was able to find friends elsewhere. In letters as well in books. Words definitely had a major influence on me, and though I might have been lonely at home and at school, I found a lot of comfort in words, that made characters in books and the people who wrote letters to me (even though I hadn’t met them in real life), come to life.

letters

I think that is partly why the internet is so important to a lot people, it’s an easy way to connect to people who are on the other side of the world, and can maybe make you feel less disconnected and less lonely. I sure was grateful for it the times I lived outside of Denmark. Today I have many friends, but a lot of the time I prefer being by myself, and the internet can help me still feel close to the people I care about. Nothing beats a normal conversation with people though, so the internet will never come close to replacing that.

Anyway, this was not supposed to be about the internet, but about letter writing, which to me seems like a kind of lost art. One of the things I want to do this year is to write more letters, so finding a penpal or two will be fantastic! There must be people out there who still likes an old-fashioned letter in the mailbox?

 

 

 

Posted in Creativity, Inspiration, Lifestyle, Uncategorized

December Appreciations

 

When I lived in Paris, I was following a blog by a Danish girl who also lived in Paris at the time. Unfortunately, the blog does not exist anymore, but I remember she used to make monthly appreciations, which inspired me to (finally) do the same.

My list of appreciations will fall into different categories, which applies to my interests and me. She also included magazines, but as I rarely read magazines, it would not make sense to include those.

Blog:  Emily Salomon. In Danish but with English recap.

Music: Simon and Garfunkel

Book: Just Kids by Patti Smith

Movie: I rarely watch movies, but I recently saw some of The Devil Wears Prada( I have seen before), so I think I will include that as a favorite movie this month. I did not manage to get to the movies to watch Star Wars.

TV show: New Girl

Place: My old home, a collective (shared house, co-housing? I must admit I do not really know the english word for it) which is like a second family/home to me.

Fashion Item: A red hat, bought second hand

Food: Pomegranate and vegan chocolate based on rice milk.

Favorite purchase: A Canon Camera

Favorite podcast: In Danish, Michelle Hvid talking to Andrea Hejlskov. Andrea Hejlskov lives pretty much of the grid in Sweden with her family. She also has a blog, and have written a book about her life in Sweden. Furthermore, she went to Paris during the COP21, where she was part of the coverage of the activist movement. I am a big fan of Andrea, and enjoyed the podcast very much. Her blog is in English, you can read it here.

Posted in Creativity, Dreaming, Inspiration, Uncategorized

Happy 2016!

Happy New Year 

Today I read in a book (Just Kids, by Patti Smith – read it, I think you will enjoy it!) , that what you do the 1st of January defines the rest of the year. I think that you can always, and not only on the 1st day of the year, do something that will define that specific day, or you at that moment, or the rest of the year for that matter. Only oneself can decide that, but at the same time there is something about doing something you like at this very day, where we welcome the new year as a fresh start, a new beginning 

I got up pretty late, but then went for a long walk. The weather was really warm for this time of the year, and for a moment I just stood in the sun enjoying the stillness and the fact that I did not have anything I had to do at that moment. In a time where almost everyone brags about how busy they are all the time, I thought that bragging about how little I did today was much better. Later today I went for another walk, this time bringing along my camera. The lightning was just perfect today, and I got the perfect chance to play around with my camera ♥ 

PicMonkey Collage.jpg 1.januar

At this moment I am procrastinating a lot. I am suppose to study for an exam on Tuesday, so I better get to it.

Posted in Books, Career, Creativity, Inspiration, Uncategorized

Merry Christmas ♥

PicMonkey Collage.jpgtypewriter.jpg

 

I hope your Christmas was fun and relaxing and that you were able to spend some time with friends and family. I enjoyed my Christmas to the fullest, but is totally ready for it to be over, and to welcome 2016.

My Christmas presents were just what I wanted (a very beautiful red hat, money and books (Make Good Art by Neil Gaiman, Girlboss by Sophia Amoruso and Round The Christmas Fire – stories by Charles Dickens, Edith Wharton ect.)).

I just signed up for a photography course in January, which I am really looking forward to, because at the moment I am just taking photos as usual, and I think I need some professional guidance to make them really good. I have been searching for good advice on the internet though, and in between studying for an exam and spending time with friends,  taking photos might be a nice way to procrastinate ♥