Posted in Inspiration, Lifestyle, Karriere, kreativitet, Seje mennesker

Cille Veje – en podcast anbefaling.

I dag har jeg hørt en podcast med Emma Martiny og Cille Veje. Jeg er kæmpe fan af podcasts(og de passer perfekt til en regnfuld sommer som den her), og denne her gang skippede jeg mine yoga planer fordi jeg blev så opslugt af at lytte til netop den her. Jeg er storfan af Cille Veje, jeg synes hun er vildt sej! Cille Veje er skaberen af Cille Veje Oplevelsesdesign, og bor i København.

I interviewet kommer Cille ind på nogle meget væsentlige ting i forhold til kreativitet, iværksætteri, det at mærke efter, glorificering på sociale medier og om hvorfor vi kun er vigtige hvis vi har mange aftaler i kalenderen konstant -en fælde jeg selv er gået i op til flere gange. Særligt da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden, der var det virkelig en måde ikke at mærke efter. Jo flere aftaler jeg havde, jo mindre tid havde jeg til at mærke at jeg rent faktisk var meget ked af det.

Nå men jeg synes virkelig I skal høre interviewet 🙂 I kan høre det her:

 

Reklamer
Posted in Inspiration, Lifestyle, Bøger, kreativitet

Fridag, og DIY projekt planlægning!

Jeg har fri i to dage, og det nyder jeg fuldt ud! Selvom jeg allerede har lagt for mange planer, er det ting jeg gerne vil, så det er egentlig ganske fint. Selvom jeg er meget introvert, så er jeg samtidigt en social en af slagsen, og vægter tid med mine venner og min familie meget højt. I dag er dog stort set en alene dag. Jeg skal til yoga senere, men indtil da bruger jeg tiden på planlægning af kreative projekter, og på at læse en bog som jeg længe har ønsket mig at komme i gang med. Jeg kan godt mærke at når jeg arbejder om aftenen, som jeg gør lige pt, så har jeg lidt sværere ved at strukturer min dag. Det er nok fint nok at mit nye job primært er om dagen. Men selvom jeg elsker at holde fri, så elsker jeg det mest når jeg har noget at holde fri fra 💛

Igennem længere tid har jeg tænkt meget over det med kreativitet og hvad det egentlig betyder. Jeg er ikke særlig god til at sy eller strikke(selvom jeg virkelig gerne vil kunne lave mit eget tøj), så jeg er ikke kreativ på den måde. Jeg har heller aldrig malet eller tegnet meget, og tror ikke jeg har et stort talent indenfor det. Men kreativitet kan være 1000 ting, og jeg elsker at indrette og lave ting fra bunden. Hvilket også er primært derfor jeg elsker at lave mad nu. Da jeg var yngre gik jeg overhovedet ikke op i mad, men efter jeg blev vegetar og efterfølgende veganer er jeg begyndt at elske at lave mad, og særligt når jeg finder en ny opskrift som jeg måske følger slavisk i starten, men senere hen begynder at ændre lidt på hist og her.

Bog DIY

HOMESICK DIY – skøn bog med inspiration til mange fine kreative projekter.

Jeg glæder mig til at komme i gang med første projekt: Et Moodboard, som kræver et besøg i et byggemarked.

(man kan lige skimte min lænestol i baggrunden).

God mandag 💛

Posted in Bøger, Hverdagseventyr, Inspiration, Jobsøgning, Karriere

Jobsamtaler og fastelavnsboller ❤️

Jeg føler mig som en folkeskoleelev når jeg på en af mine fridage taster ”hvad kan jeg blive test” ind på google. Jeg siger ja/nej til en række spørgsmål og ender med resultatet;. Tillykke – Du blev Humanistiske Pernille! Du er god til at lære fra dig og elsker at formidle din viden, dine færdigheder og dine erfaringer til andre. Der er også stor sandsynlighed for, at du har evnen til at lede og motivere andre. Du er nemlig pædagogisk og mestrer andre til ikke bare at lytte, men også høre efter, når du taler. Som humanist er du interesseret i mennesker og det sammenspil, der opstår mellem mennesker i forskellige situationer. Du vil derfor trives i et job med stor kontaktflade. Det gør fag som samfund og kultur, psykologi, pædagogik og undervisning til oplagte bud på din drømmeuddannelse”. Ja da. Det vidste jeg jo godt i forvejen.

Heldigvis tikkede der fornyelig en mail ind omkring en konsulentuddannelse i facilitering hos Alternativet. Fedt! Så sker der da lidt!

I den her uge har jeg været til to jobsamtaler, og på en eller anden måde er jeg blevet ansat i et vikariat fra 15.august og frem til 31/1 2017. Jeg har stadig ikke helt fattet det, da jeg ved hvor svært det er at blive ansat i en fast stilling(eller i et vikariat), og særligt den her stilling som jeg har fået lidt af omveje. Jeg har ikke selv søgt den, men til den først samtale i mandags, mente de at jeg ville passede bedre til en stilling de havde et andet sted, og det endte jeg med at få. Så den her gang var jeg ikke arbejdsløs særlig længe, og selvom jeg stadig ikke aner hvad mit drømmejob er, så er det her bestemt et skridt i den rigtige retning. Min kommende arbejdsplads ligger i Hammel, som er vildt dårligt placeret i forhold til offentlig transport, men efter at havde givet byen et nærmere gennemsyn, synes jeg faktisk byen virker utrolig hyggelig. Jeg elsker hverdagseventyr, og nu hvor jeg skal arbejde i byen, skal den udforskes nærmere.

I Hammel spiste jeg på Shiela’s Cafe & Brasserie, hvor jeg fik en meget lækker salat i hyggelige omgivelser. Jeg besøgte også en genbrugsbutik og kom hjem med to t-shirts og et Mads Stage billede. Jeg bliver tit beskyldt for at havde en lidt gammeldags stil, og det kan der være noget om 🙂 coffeeoclock hammel

Shiela’s Cafe & Brasserie

Til de forskellige jobsamtaler, hørte jeg mig selv gentage nogle af de samme ting. Hvad der er vigtigt for mig i et kommende job, og hvad jeg kan; Ord/termer som planlægning( i forhold til events/aktiviteter), struktur, overblik, anerkendende tilgang, kommunikation, psykologi, læring, og en generel interesse for mennesker. Så det tydeligt at mit drømmejob skal indeholde de her ting(og tekstproduktion, som jo er det vigtigste af alt). Det er gået op for mig, at jeg ikke har et specifikt job i tankerne, mere et job der opfylder nogle krav i forhold til mine interesser, viden, erfaring og værdier. Og sådan et job er jo så nemt at finde… 🙂

På vej til min jobsamtale i Hammel læste jeg bogen “Great Work, Great Career – How to Create Your Ultimate Job and Make an Extraordinary Contribution(på dansk; Kanon Karriere – få dit drømmejob og gør en forskel”) skrevet  af blandt andet Stephen R.Convey(ham med 7 gode vaner). Det er ikke altid at jeg får så meget ud af at læse den slags bøger, men rent faktisk synes jeg den her har nogle meget vigtige pointer netop i forhold til det med at finde et job, der opfylder kravene til ens evner og interesser, fremfor at gå efter et specifikt job. Så i princippet kan alle typer job blive ens drømmejob – hvor fantastisk er det ikke lige!!

I bogen skelnes også mellem funktion og bidrag. En funktion er en stillingsbeskrivelse; “vi søger en ingeniør”. Et bidrag handler meget mere om hvad den arbejdssøgende kan i forhold til det der ønskes af virksomheden. Ved mig ville det f.eks. være; jeg er opsøgende i forhold til ny viden, og er nysgerrig på sammenspillet mellem mennesker.

Imens jeg skriver det her har jeg bagt fastelavnsboller, som jeg netop har taget ud af ovnen. De skal med på arbejde, hvis de er blevet gode 🙂

God weekends eventyr ❤️

 

 

Posted in Inspiration, Jobsøgning, Karriere, Samfund, Uncategorized

En regnfuld aften bruges bedst i selskab med…

min computer åbenbart. Mit første indlæg på dansk! Jeg er himmelhenrykt(og glad for udråbstegn)! Det her indlæg handler om det der fylder allermest for mig lige nu(og som egentlig har fyldt rigtig meget igennem meget lang tid).

Det er ikke så overskudsagtigt eller sejt at sige at man ikke har styr på det der job halløj. Og øhm burde jeg i min alder ikke være fuldstændig engageret i mit drømmejob, og havde fuldt fart på karrieren, huset/gården og hunden? Det var forskriften var det ikke? Jeg synes jeg var blevet lovet noget i den stil. Men jeg kunne jo også have valgt en mere fornuftig karrierevej, ikke sandt hr. minister. Det er da så sandelig min egen skyld at jeg ikke er gået den rette vej, og dagpengeland er derfor uundgåeligt for en humaniora uddannet som mig. Nå men jeg finder da bare et ligegyldigt pissetræls telefon job så. Men huuhej hvor det går, og væk var jeg igen fra verdens mest ligegyldige job og videre til en ny uddannelse, som er meningsfuld og med garanti. Garanti for hvad? Ja det er jo så spørgsmålet – absolut ikke for et fast job eller noget, men lidt timer hist og her kan det da blive til, og halløj og velkommen tilbage supplerende dagpengeland.

Heldigvis har jobcenteret humor, og min første samtale med dem lyder nogenlunde sådan her(ingen garanti for god hukommelse, eller objektiv verdenssyn); Ja goddag, du taler med…… I har haft ringet til mig for flere timer siden(ingen kan slå mig i at være veltalende og specifik!). Ja, det er sådan noget vi gør indimellem (siger manden i telefonen), vi ringer for at tjekke op på om (her misser jeg noget af sætningen) nu er tidlig oppe, for at vi kan skrive frisk og oplagt (eller noget i den stil), og hvis ikke det er tilfældet kommer der til at stå(?)… Nårh ja, men det manglede da også bare siger jeg skælmsk og fremsætter mit ærinde. Er pænt overrasket over den venlig fremtoning og den humoristiske adfærd i telefonen, og ser frem til videre samarbejde(eller allerhelst intet samarbejde, men man må jo tage hvad man kan få).

Nå men lejeligheden har jeg i det mindste fået, og den er jeg glad for. Den er så elskelig, til trods for grimme gulve, og langsomme viceværter.

Fordi jeg nu er blevet så gammel at jeg burde opfører mig mere som en rigtig voksen, kan jeg ikke lade være med at fundere over ordet ungdom. Hvornår er man egentlig ung? Og hvornår kan kalde sig sådan rigtig voksen? Jeg føler mig ikke voksen overhovedet, om end jeg da er semi ansvarlig(?) på de fleste områder. Men jeg er heller ikke helt ung. Jeg er nok mere ung med de unge, hvilket jeg stadig debatterer med mig selv om, hvorvidt det betyder at jeg så er temmelig sej eller temmelig sørgelig. Jeg er ret glad for selv at vælge fokus så jeg vælger det første indtil videre. Som min nevø på ni siger til mig; ”Malene, det er dig der holder gang i festen. Du griner altid”. Og det kan jeg jo ikke helt løbe fra, selv hvis jeg ønskede det.

Hvis jeg skal være helt ærlig(og det skal jeg jo, for hvad er formålet med dette indlæg ellers) over for mig selv, og for dig der læser dette, så aner jeg ikke hvad jeg foretager mig? Jeg har ingen anelse, og selvom jeg ud af til altid virker som en der har skide meget styr på det, og er bare-kom-til-mig-typen-jeg skal-nok-hjælpe-dig, så er jeg absolut ikke i stand til at give nogen et klart svar på hvad jeg vil, og hvorfor. Jeg tror jeg har jagtet det meningsfulde siden..tjah nærmest altid. Jeg har altid villet være nogen, og ikke bare noget. Og det er ikke altid med stolthed i stemmen når jeg fortæller hvad jeg nu er; Arbejdsløs og universitetsuddannet, med en helt ny uddannelse som pejlemærke. Når jeg fortæller nye bekendtskaber at jeg har læst på uni får jeg ofte spørgsmålene; ville du ikke bruge det til noget alligevel? Hvad ville du kunne bruge det til? Og herefter følger kommentaren tit; det kan jo være du kan finde noget indenfor dit felt på et tidspunkt. Det er som regel tvivlerne der siger dette, med en hvis medfølelse i stemmen og med et lille smil på læben. De mener det jo godt tænker jeg, alt imens jeg langsomt mister håbet om at finde min rette hylde, mit særlige virke der skal forsørge mig når jeg bliver gammel, og bidrage til det velfærdssamfund jeg så rigeligt har levet af, og i(jeg har en forestilling om mig selv, der sidder på en bænk i en park som 90årig, bitter og deprimeret over ikke at havde fundet drømme jobbet som ung).

Jeg er generel hoptimist, jeg griner ofte, længe og højt. Men jeg er nedturspessimist når det kommer til at være arbejdsløs, identitetssøgende og skabende, i kraft af mit job og ikke mig selv som den jeg er, og pisse træt af at samfundet hater på alle der ikke passer ind i en bestemt kategori. Om det gælder uddannelse, job, familieliv, børn/ikke børn. Det er alt sammen kasser som jeg bare vil hoppe ovenpå, og bestemt ikke ind i. Og mest af alt hader jeg jagten på samfundets udsatte. De arbejdsløse, de uuddannet, flygtninge, indvandrerne, dem der har det svært i skolen, dem der ikke får den ”rigtige studenterhue”, de psykiske sårbare OG SÅ VIDERE.

Jeg tilhører jo nok generationen der ikke vil være voksen, vi lider vist nok af Peter Pan syndromet læste jeg engang. Jeg vil så gerne der fandtes et sted hvor der var plads til alle dem de andre ikke vil lege med.

Posted in Uncategorized

Time to changes some things

I love my blog, and anyone who have read whatever I had to say, and I have for the longest time prefered to write in english because it made sense at the time. But now I have decided to start writing in danish instead and see how that goes. I could start another blog in danish of course, but I really like the fact that this blog has some kind of history. That I can scroll through earlier posts, and indulge in memories about the time I lived in Paris for instance. And though I am a very private person, I like the fact that it is out there for anyone to read and maybe get inspiration from  

But I hope you stick around no matter what, though I totally understand it if you decide not to.

Sincerely and all my best

Oh by the way, something I should tell you about my London trip; I got to see Amanda Palmer and Neil Gaiman on stage together – truely one of the greatest things that has ever happened to me

Posted in Dreaming, London, Travel

Once a upon a time

back when I went to university, I traveled a lot. And I am so glad that I did, because I had not expected to go 3 years without going anywhere (except for a few days in Germany). It has been kind of okay, I have not missed it terribly but now I do.

So I am just so happy about the fact that I am going to London for two weeks by the end of may, and thats basically all I can think about at the moment. The really funny (and quite annoying) thing about me is that even though right now I live in this nice flat, that I just moved in to, and really love, I constantly find myself wondering if perhaps I should have waited a bit. I have always thought (and hoped) that I would someday move back to England, but somehow I never quite found the courage to do it, and I thought that finding my own place would somehow make my feel more settled down. I hate that concept, but at the same time I really wished I just could do that. I am 32 now. Shouldn’t it be about time to do what all the other kids are doing? And I did promise my self, and everyone else who helped me move, that I would live here at least for 2 years.

 

Posted in Creativity, Dreaming, Inspiration, Lifestyle, Uncategorized, Writing

Writing Letters

When I was younger, I used to write tons of letters. I have had penpals from all over the world, and loved it every time I received a letter from one of them. This was especially important because it made me feel a lot less lonely. I did not have many friends growing up, but I am glad that I was able to find friends elsewhere. In letters as well in books. Words definitely had a major influence on me, and though I might have been lonely at home and at school, I found a lot of comfort in words, that made characters in books and the people who wrote letters to me (even though I hadn’t met them in real life), come to life.

letters

I think that is partly why the internet is so important to a lot people, it’s an easy way to connect to people who are on the other side of the world, and can maybe make you feel less disconnected and less lonely. I sure was grateful for it the times I lived outside of Denmark. Today I have many friends, but a lot of the time I prefer being by myself, and the internet can help me still feel close to the people I care about. Nothing beats a normal conversation with people though, so the internet will never come close to replacing that.

Anyway, this was not supposed to be about the internet, but about letter writing, which to me seems like a kind of lost art. One of the things I want to do this year is to write more letters, so finding a penpal or two will be fantastic! There must be people out there who still likes an old-fashioned letter in the mailbox?

 

 

 

Posted in Creativity, Inspiration, Lifestyle, Uncategorized

December Appreciations

 

When I lived in Paris, I was following a blog by a Danish girl who also lived in Paris at the time. Unfortunately, the blog does not exist anymore, but I remember she used to make monthly appreciations, which inspired me to (finally) do the same.

My list of appreciations will fall into different categories, which applies to my interests and me. She also included magazines, but as I rarely read magazines, it would not make sense to include those.

Blog:  Emily Salomon. In Danish but with English recap.

Music: Simon and Garfunkel

Book: Just Kids by Patti Smith

Movie: I rarely watch movies, but I recently saw some of The Devil Wears Prada( I have seen before), so I think I will include that as a favorite movie this month. I did not manage to get to the movies to watch Star Wars.

TV show: New Girl

Place: My old home, a collective (shared house, co-housing? I must admit I do not really know the english word for it) which is like a second family/home to me.

Fashion Item: A red hat, bought second hand

Food: Pomegranate and vegan chocolate based on rice milk.

Favorite purchase: A Canon Camera

Favorite podcast: In Danish, Michelle Hvid talking to Andrea Hejlskov. Andrea Hejlskov lives pretty much of the grid in Sweden with her family. She also has a blog, and have written a book about her life in Sweden. Furthermore, she went to Paris during the COP21, where she was part of the coverage of the activist movement. I am a big fan of Andrea, and enjoyed the podcast very much. Her blog is in English, you can read it here.

Posted in Creativity, Dreaming, Inspiration, Uncategorized

Happy 2016!

Happy New Year 

Today I read in a book (Just Kids, by Patti Smith – read it, I think you will enjoy it!) , that what you do the 1st of January defines the rest of the year. I think that you can always, and not only on the 1st day of the year, do something that will define that specific day, or you at that moment, or the rest of the year for that matter. Only oneself can decide that, but at the same time there is something about doing something you like at this very day, where we welcome the new year as a fresh start, a new beginning 

I got up pretty late, but then went for a long walk. The weather was really warm for this time of the year, and for a moment I just stood in the sun enjoying the stillness and the fact that I did not have anything I had to do at that moment. In a time where almost everyone brags about how busy they are all the time, I thought that bragging about how little I did today was much better. Later today I went for another walk, this time bringing along my camera. The lightning was just perfect today, and I got the perfect chance to play around with my camera ♥ 

PicMonkey Collage.jpg 1.januar

At this moment I am procrastinating a lot. I am suppose to study for an exam on Tuesday, so I better get to it.

Posted in Books, Career, Creativity, Inspiration, Uncategorized

Merry Christmas ♥

PicMonkey Collage.jpgtypewriter.jpg

 

I hope your Christmas was fun and relaxing and that you were able to spend some time with friends and family. I enjoyed my Christmas to the fullest, but is totally ready for it to be over, and to welcome 2016.

My Christmas presents were just what I wanted (a very beautiful red hat, money and books (Make Good Art by Neil Gaiman, Girlboss by Sophia Amoruso and Round The Christmas Fire – stories by Charles Dickens, Edith Wharton ect.)).

I just signed up for a photography course in January, which I am really looking forward to, because at the moment I am just taking photos as usual, and I think I need some professional guidance to make them really good. I have been searching for good advice on the internet though, and in between studying for an exam and spending time with friends,  taking photos might be a nice way to procrastinate ♥